Kort over rejsen

Krydstogt langs Grønlands vestkyst

Små bygder med rødmalede huse i storslåede, rå landskaber. Mægtige isfjorde med kælvende gletsjere og uberørte vidder, hvor moskusokser græsser under en høj blå himmel. Midnatssolens lange lyse dage og polarnætterne, hvor mørket brydes af nordlysets flakkende skær. Der findes ingen andre steder som Grønland, og det er svært ikke at blive draget af denne forunderlige ø, hvis farverige og altid imødekommende lokalbefolkning byder velkommen i en af Verdens sidste uberørte vildmarker.

  • Varighed: 8 dage
  • Pris: Fra 28.995 kr. 24.595 kr.

Dag 1:

København – Kangerlussuaq

Allerede i Københavns lufthavn møder du de øvrige krydstogtgæster, og sammen flyver I til Kangerlussuaq på Grønlands vestkyst. Kangerlussuaq - også kendt som Søndre Strømfjord - ligger lige nord for polarcirklen og oplever midnatssol i højsommeren. Også i august er dagene lange og lyse, hvilket er godt, for du har meget i vente. Med sine ca. 500 indbyggere er der ikke tale om nogen storby, men beliggenheden er derimod forrygende ud til Grønlands tredjelængste fjord. I modsætning til mange andre byer i Grønland var Kangerlussuaq aldrig en permanent inuit-boplads. Derimod blev dette område brugt som jagtlejr. Folk bosatte sig her i kortere perioder for at jage på isen, men efter endt jagt forlod de atter området.

Det var dog begivenheder langt senere, der skulle sætte byen på verdenskortet. Under Anden Verdenskrig blev en stor amerikansk flybase bygget i Kangerlussuaq, og pludselig var den ukendte, fjerntliggende bygd et vigtigt stop for flytrafikken mellem Nordamerika og Europa. I dag har roen igen lagt sig over den lille by, og det er naturen omkring byen, der primært trækker besøgende til Kangerlussuaq. I 1960'erne introducerede man 27 moskusokser til dette område. De kunne tydeligvis lide omgivelserne, og i dag er antallet vokset til mere end 5.000 individer.

Ved ankomsten bliver du hentet i lufthavnen og kørt til den lille havn, hvor ekspeditionsskibet ligger for anker. Her står besætningen klar til at byde velkommen om bord, og inden længe lægger skibet fra kaj og glider ud på fjordens kolde, rene vand. Fra dækket kan du se Kangerlussuaq forsvinde i det fjerne, og snart er du omringet af den særlige arktiske stilhed. Udover den svage lyd fra motoren høres kun vindens susen og bølgernes blide kærtegn af skroget. Fra dækket vil du kunne se havfugle søge efter føde i havet, og det er ikke ualmindeligt, at nogle fugle følger skibet over lange afstande ved at glide elegant på vinden.

En af de første ting, man bemærker ved Grønland, er den vidunderlige friske luft, der fylder lungerne. Det næste, der slår én, er lyset. Lyset over Arktis er ganske særligt, og på solrige dage kan luften og lyset være så klart, at selv de fjerneste horisonter står helt tydeligt frem. Dette gør det særdeles svært at bedømme afstande, da bjerge kan synes langt tættere på, end de i virkeligheden er.

En lækker middag vil blive serveret i restauranten, mens skibet bevæger sig gennem den lyse sommernat og dybere ind i Grønlands forunderlige natur.

RejseforespørgselKrydstogt langs Grønlands vestkyst

Brug for hjælp?

Rejsekonsulent Dorte Mouritzen er parat til at besvare dine spørgsmål. Tlf. 87349404

Rejseforespørgsel
Grønland

Grønland

Grønland er verdens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa. Grønland er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab. Grønland er for store deles vedkommende en isørken og menneskets eksistens i denne verden er på grænsen for hvor og hvordan mennesker lever. Kun nogle få steder bebos Grønland af nogle få mennesker. Idag bor der ca. 56.000 mennesker i Grønland.

Se billeder og læs mere om dette land

Rejseforedrag

Kom til en inspirerende foredragsaften, hør historier fra vores forskelige rejsemål og få gode råd til netop din rejse.

Se listen over vores rejseforedrag
Tlf. (+45) 70 12 03 03 | | Medlem af Rejsegarantifonden nr. 795 | Medlem af Dansk Rejsebureau Forening | MarcoPolo is part of Tui Travel PLC
Send til en ven
Dit navn: Din vens navn: Din vens e-mail:

Standard besked:
Kære (Din vens navn)
(Dit navn) har sendt dig denne besked og mener, du muligvis er interesseret i en side på www.marcopolo.dk
Du kan se siden her:
http://www.marcopolo.dk/groenland/rejser/krydstogt-langs-groenlands-vestkyst

Send besked
Login
Brugernavn: Password:

Glemt password?

Login Opret bruger