Krydstogtsekspediton til Thule

Dag 1:

Allerede i Københavns lufthavn møder du de øvrige ekspeditionsdeltagere, og sammen flyver I til Kangerlussuaq på Grønlands vestkyst. Kangerlussuaq - også kendt som Søndre Strømfjord - ligger lige nord for polarcirklen og oplever midnatssol i højsommeren. Også i august er dagene lange og lyse, hvilket er godt, for du har meget i vente. Med sine ca. 500 indbyggere er der ikke tale om nogen storby, men beliggenheden er forrygende ud til Grønlands tredjelængste fjord. I modsætning til mange andre byer i Grønland var Kangerlussuaq aldrig en permanent inuit-boplads. Derimod blev dette område brugt som jagtlejr. Folk bosatte sig her i kortere perioder for at jage. Men efter endt jagt forlod de atter området.

Det var derfor begivenheder langt senere, der skulle sætte denne del af Grønland på verdenskortet. Under Anden Verdenskrig blev en stor amerikansk flybase bygget i Kangerlussuaq, og pludselig var dette ukendte, fjerntliggende sted et vigtigt stop for flytrafikken mellem Nordamerika og Europa. Hurtigt voksede et lille samfund op omkring den travle lufthavn. I dag har roen igen lagt sig over området, og det er primært naturen, der trækker besøgende til Kangerlussuaq. I 1960'erne introducerede man 27 moskusokser til dette område. De kunne tydeligvis lide omgivelserne, og i dag er antallet vokset til mere end 5.000 individer.

Ved ankomsten bliver du hentet i lufthavnen og kørt til den lille havn, hvor ekspeditionsskibet ligger for anker. Her står besætningen klar til at byde velkommen om bord, og inden længe lægger skibet fra kaj og glider ud på fjordens kolde, rene vand. Fra dækket kan du se Kangerlussuaq forsvinde i det fjerne, og snart er du omringet af den særlige arktiske stilhed. Udover den svage lyd fra motoren høres kun vindens susen og bølgernes blide kærtegn af skroget. Fra dækket vil du kunne se havfugle søge efter føde i havet, og det er ikke ualmindeligt, at nogle fugle følger skibet over lange afstande ved at glide elegant på vinden. Hold også øje med kysten, for moskusokser ses af og til græsse på den farverige tundra langs havet.

En af de første ting, man bemærker i Grønland, er den vidunderlige friske luft, der fylder lungerne. Det næste, der slår én, er lyset. Lyset over Arktis er ganske særligt, og på solrige dage kan luften og lyset være så klart, at selv de fjerneste horisonter står helt tydeligt frem. Dette gør det særdeles svært at bedømme afstande, da bjerge kan synes langt tættere på, end de i virkeligheden er.

En lækker middag vil blive serveret i restauranten, mens skibet bevæger sig gennem den lyse sommernat og dybere ind i Grønlands forunderlige natur. Om bord på skibet er en række polareksperter, der altid er klar til at snakke og dele ud af deres enorme viden om de egne, du sejler igennem. De vil også afholde adskillige underholdende og informationsrige forelæsninger for at forberede dig og de øvrige passagerer bedst muligt til de oplevelser, der er i vente.

Dag 2:

Når du vågner næste morgen, nærmer ekspeditionsskibet sig Sisimiut. Denne havn er normalt isfri året rundt, hvilket gør den ideel for kajak-entusiaster. Skibet har et begrænset antal kajakker om bord, og mod et tillæg er det muligt at opleve naturen fra tætteste hold i en kajak. Da antallet af kajakker er begrænset, er det nødvendigt at bestille en sådan hjemmefra.

Også hvis du ikke ønsker at sejle i kajak, har du store oplevelser i vente i Sisimiut. Byens placering er særdeles smuk. Høje, dramatiske klipper rejser sig på den ene side af byen, mens en bred dal dominerer landskabet på den anden side. På klipperne midt i mellem ligger smukke træhuse malet i stærke farver, der lyser op i de rå landskaber. Byen er den næststørste i Grønland med en befolkning på over 5.000, men selvom Sisimiut er en moderne, komfortabel base, har den bibeholdt megen af sin rustikke fiskerlandsbyatmosfære. Byen er yderst fotogen, og det er en fornøjelse at gå på opdagelse i den gamle bymidte, hvor mange huse er mere end 100 år gamle. Kigger f.eks. forbi den røde kirke fra 1926. Der er dog også en hel 3. mulighed. Skibets engelsktalende polareksperter vil lede forskellige vandreture gennem de storslåede landskaber udenfor byen. Således er mulighederne i Sisimiut mange, men ligegyldigt hvordan du vælger at udforske området, giver byen en glimrende introduktion til Grønlands unikke natur og kultur.

Havnen i Sisimiut er sejlbar hele året, hvilket gør den til den nordligste isfri havn på Grønlands vestkyst. Derfor spiller byen en vigtig rolle, når mad og andre fornødenheder skal fragtes nordpå til byerne længere oppe ad kysten. I vinterhalvåret foregår dette med fly. Det er dog ikke blot i nyere tid, at den isfri havn har lokket mennesker til dette fjerne sted. Sisimiut har fungeret som handelscenter gennem generationer. Det var her, folk fra de nordlige egne mødte dem fra Sydgrønland for at udveksle varer. Senere blev byen en vigtig base for hvalindustrien, der fandt store bestande af havets kæmper ud for kysten. Hvalerne er dog ikke de eneste kæmper i havet. Sisimiut er nemlig også det første sted på rejsen, hvor du kan være heldig at opleve hvalrosser. De mægtige dyr - der kan blive op til 4,5 m lange og 1,5 tons tunge - lever på klippeøer fra Sisimiut og nordpå. Sæler og andre havdyr findes også her, hvilket har gjort området til et vigtigt jagtområde for inuit-jægere.

Dag 3:

Rejsen fortsætter nordpå, og gradvist bliver naturen vildere og vildere. Der bliver mere is på havet, og isbjergene synes hele tiden større. Dette er det ægte Grønland, mange drømmer om at opleve. Et utæmmet og råt naturområde, hvor menneskelig aktivitet fylder ufattelig lidt mellem de dramatiske isbjerge. Det er et område med store afstande, dybe fjorde og forrevne klippeøer under en høj klar himmel. Dette er naturens domæne, og alle, der begiver sig ind i disse storslåede omgivelser, vil blive særdeles rigt belønnet.

Dagens mål er Diskoøen og den lille by Qeqetarsuaq, der ligger spektakulært mellem bjerge og havet. Det er ikke ualmindeligt at se isbjerge gå på grund ud for kysten, hvor de ligger fastlåst som hvide, glimtende silhuetter mod horisonten. Lige udenfor Qeqetarsuaq ligger en forskningsstation, der hører under Københavns Universitet. Siden 1906 har man her forsket i arktiske økosystemer, og megen af den viden, vi i dag besidder om disse områder, stammer fra dette center. Det er ikke muligt at besøge centeret, men det er i høj grad værd kigge forbi byens museum samt gå en tur på egen hånd mellem de smukke huse. Det er og bliver dog naturen udenfor Qeqetarsuaq, der er områdets største attraktion.

Diskoøen er Grønlands største og yngste ø. Undergrunden er vulkansk, hvilket ses i form af varme kilder samt høje, vulkanske klippevægge, der omkranser smukke dale fyldt med farverige vilde blomster. Vegetationen i dette område er overraskende rig og en vigtig del af dagens oplevelser. Derfor er det en af skibets polareksperter, der fører an, når du går i land for at studere både plante- og dyrelivet på nærmere hold. Diskoøen byder på adskillige fantastiske vandreruter. Nogle følger kysten og giver storslåede udsigter over havet og isbjergene. Andre fører ind i landet til afsidesliggende dale og åbne bjergenge, der viser en anderledes - men lige så imponerende - side af Grønlands natur. Hvilken vej, guiden vælger, er ikke til at sige. Men ligegyldigt ruten er du sikret en stor naturoplevelse.

Dag 4:

En del hvaler lever i dette område, så hold godt øje med havet, mens skibet støt og roligt bevæger sig nordpå mod Upernavik. Du vil helt sikkert se havfugle krydse op mod vinden i deres evige jagt efter småfisk og andre havdyr. Omkring 800 km nord for polarcirklen lægger skibet til i Upernavik, der er den nordligste havneby i Grønland med fast færgeforbindelse.

Byen har en lang og farverige historie, der kommer til udtryk i de ualmindeligt mange gamle træhuse, der pryder bymidten. Alle er de malet i stærke røde, blå og gule farver, der står flot til de golde, klippefyldte omgivelser. Husene giver et levende billede af livet på disse kanter gennem de sidste århundreder. Men arkæologiske levn tyder på, at byens historie går væsentligt længere tilbage end den officielle grundlæggelse i 1772. I 1772 kom folk fra Danmark til dette sted for at starte en koloni. Det var dog aldrig let at skabe en blomstrende koloni så langt nord for polarcirklen, og byen blev da også forladt flere gange, før den for alvor fik fodfæste. Men man gav ikke op, og i 1820erne var byens handelsliv så veletableret, at en kristen mission blev åbnet. Sidenhen er det først og fremmest fiskeriet, der har dannet livsgrundlag for Upernaviks hårdføre beboere. Sådan er det også i dag, hvor ca. 1.200 mennesker bor her midt i ødemarken uendeligt langt fra resten af verden.

Skibet ankrer op ved byen, og det er muligt at deltage i et væld af aktiviteter under ledelse af de engelsktalende polareksperter. Guidede vandreture fører dig ud i den omkringliggende vilde natur, der domineres af vidtstrakt tundra og åbne kystlandskaber. Det 1.100 m høje bjerg Qaarsorsuaq hæver sig over området, og er let genkendeligt. Eller hvad med en sejltur i gummibåd til Apparsuit, der er hjem for den største koloni af havfugle i det vestlige Grønland? Her vil du opleve flere forskellige arter, men det er synet - og lyden - af titusindvis af polarlomvier, der stjæler opmærksomheden. Det er i høj grad også værd at gå en tur i den hyggelige bygd. Midtbyen ligner næsten et helt lille frilandsmuseum, og det er vidunderligt at vandre på må og få mellem de smukke gamle huse. Undervejs vil du lære om hvalfangst og byens fascinerende historie. Du vil også få et klart billede af livet generelt i denne fjerne udpost.

Folk med interesse i polaropdagelsesrejserne bør kigge forbi byens lille kirkegård. På grund af den permanente frost er det ikke muligt at grave i jorden. I stedet begraves folk under en stor bunke sten. Mellem de mange lokale navne på gravstenene skiller navnet Navarana Freuchen sig ud. Hun døde i 1921 under den femte polarekspedition, der også talte den prominente, danske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen.

Er vejret gunstigt, kan kajakroerne finde pagajerne frem og padle ud på fjordens rolige vand. Med lidt held er det i kajak muligt at komme helt tæt på sælerne, der ligger og soler sig på isflager og klippeskær. Senere på dagen fortsætter rejsen langs øde kyster mod de nordligste egne af Grønland.

Dag 5:

Indsejlingen til Melville Bay i det nordvestlige Grønland kunne næppe være mere spektakulær! En dramatisk klippe rejser sig brat 540 m op over det omkringliggende landskab. Så karakteristisk er klippen, at den har fået tilnavnet »Djævlens Tommelfinger«. Bag klippen strækker den enorme Melville Bay sig 400 km langs kysten. Inde på land kælver gletsjerne og sender nyfødte isbjerge ud på deres rejse over Polarhavet. Fra dækket kan du se det hele, mens kaptajnen sikkert styrer skibet ind og ud mellem ismasserne.

Du er nu dybt inde i isbjørneterritorium, og skibets polareksperter er konstant på udkig efter Kongen af Arktis. Isbjørnen er en ensom vandrer, der bruger det meste af sin tid på at jage sæler på pakisen. Netop fordi isbjørne bruger megen tid på isen ud for kysterne, giver et krydstogt gode muligheder for at opleve dette formidable rovdyr i dets naturlige element. Faktisk bruger isbjørnen så meget tid i og ved havet, at den videnskabeligt er klassificeret som et marinepattedyr. Men en isbjørn vandrer vidt omkring, og det er ikke unormalt, at de går i omegnen af 4.000 km om året i deres søgen efter føde. Derfor er der ingen garanti for at møde en isbjørn i Grønland, men mulighederne er i høj grad til stede. Så find en god plads på dækket og hold kikkerten klar. Ses en isbjørn, bliver dette naturligvis meddelt over skibets højtaleranlæg, så alle kan opleve dette stolte og hårdføre rovdyr. Der er også gode muligheder for at se sæler og havfugle på ganske nært hold.

Dag 6-8:

Da de første opdagelsesrejsende sejlede ind i disse ukendte farvande, må de have følt, at de var nået til verdens ende. Sådan føles det stadig, når skibet forlader Melville Bay og fortsætter det sidste stykke mod Thule. Ligegyldigt hvor du kigger hen, er du omringet af polarområdernes hvide og blå verden, der her viser sig fra sin mest rå, vilde og storslåede side. Dette er grønlandsfarernes land, og det er umuligt ikke at føle sig som en Knud Rasmussen, når skibet støt og roligt bevæger sig nordpå mod det ukendte forude.

Pludselig dukker områdets største bygd, Savissivik, frem inde på land. På grønlandsk betyder Savissivik »stedet at slibe sin kniv«. Dette forunderlige navn refererer til en jernfyldt meteorit, der for mange tusinde år siden faldt fra himlen på dette sted. Generationer af inuitter har sidenhen hugget små stykker af meteoritten og brugt dem som knive eller pilespidser.

Længe levede folk på disse kanter fuldstændigt isoleret fra resten af verden. Men alt dette ændrede sig, da Knud Rasmussen etablerede en handelsstation her, hvilket med ét slag forandrede disse folks liv og økonomi. Pludselig kunne den lokale befolkning sælge deres skind fra sæler og isbjørne for penge i stedet for blot at bytte varer med andre inuitter. Dette blev for alvor startskuddet til pelsjagten på disse kanter.

Men selvom den moderne verden er nået helt ud til dette fjerne hjørne, er mange traditionelle kulturtræk alligevel bevaret intakte. Dette er ikke mindst tydeligt i byen Qaanaaq, hvor inuitterne i dag har skabt sig et liv baseret på både moderne forbrugsgoder og deres årtusinder gamle kultur. Denne balance er ikke let, og det er spændende at se den udført i praksis.

Thule og Qaanaaq er to af de nordligste byer i verden, men tillader isen og vejret det, sejler skibet hele vejen til Siorapaluk, der er verdens nordligste beboelse. Det er en særlig oplevelse at gå langs den nordligste grænse for menneskets udbredelse. Folk her lever på naturens betingelser, og jagt på sæler, hvalrosser og isbjørne er den primære indtægtskilde. Med held ser du alle tre dyr, og måske kommer der tilmed også en polarræv eller en arktisk hare forbi.

Du har god tid til at nyde dette storslåede område - både de menneskelige aspekter og den enestående arktiske natur - inden kaptajnen vender kursen 180 grader og begynder sejlturen sydpå langs kysten.

Dag 9-10:

Turen sydpå fører igen forbi Cape York og Savisivik, inden Melville Bay atter viser sig forude. Du er stadig i isbjørneterritorium, så hold øjnene på stilke. Under sejladsen vil skibets polareksperter holde flere spændende forelæsninger om bl.a. Grønlands historie fra de første jægeres ankomst til nutidens ønsker om selvstændighed. Mange markante personligheder har været med til at forme Grønlands historie. Fra vikingen Erik den Røde til frygtløse eventyrere som Knud Rasmussen og Fridtjof Nansen. Du kommer til at høre om dem alle. Du vil også lære at forstå isen omkring dig samt få en indføring i, hvilken rolle hvalfangst har haft og stadig har for den lokale kultur og økonomi. Andre timer bruges på dækket sammen med skibets fugleekspert, der vil lære dig at kende forskel på de utallige flyvende væsener rundt om båden. Men du er naturligvis også velkommen til at finde dig en blød stol i baren og nyde en god bog og en kop kaffe eller måske genopleve rejsens hidtidige højdepunkter med de øvrige passagerer over en drink.

Dag 11:

Efter dage med meget få tegn på menneskelig bebyggelse dukker den lille fotogene by Uummannaq op i horisonten. Landsbyen ligger fantastisk smukt på en ø for foden af en høj, dramatisk klippe, der hæver sig over det omkringliggende fjord- og gletsjerlandskab. Det er svært ikke at forelske sig i den superbe beliggenhed, når man fra skibets dæk får øje på de malede træhuse, der ligger spredt rundt på klipperne for foden af bjerget. Chancerne for perfekt vejr er tilmed gode, for byen har statistisk set flere solskinstimer end nogen anden by i Grønland. Så det er ikke underligt, at julemanden har valgt at bygge sit hus her!

Men det er ikke kun på afstand, at Uummannaq er et spændende bekendtskab. Byen er hyggelig at vandre rundt i og giver et godt billede af livet på denne fjerne kyst. Mennesker har boet her i årtusinder, men det var først i hvalfangernes æra, at de lokale inuitter fik jævnlige besøg af folk fra det øvrige Europa. Mange traditioner holdes i hævd på disse kanter. Deriblandt brugen af hundeslæde, der stadig er en populær måde at komme rundt på. Du vil med stor sandsynlighed se utallige af de karakteristiske slædehunde under dit besøg i byen. Der drives stadig jagt på isen ud for Uummannaq, og med lidt held oplever du også lokale jægere ordne deres nyfangede sæler. Byen rummer desuden et af de bedste bymuseer i Grønland samt en smuk kirke bygget i granit. Sammen med byens øvrige historiske bygningsværker fortæller de hver især historien om denne fjerne udpost.

Kajakfolkene vil sandsynligvis få mulighed for at lufte kajakken, mens botanikinteresserede vil glædes over at finde adskillige spændende planter i området. Planter er dog ikke det eneste, man har fundet i dette område. I 1972 fandt man sensationelt adskillige grønlandske mumier gemt i en nærliggende hule. Mumierne blev naturligvis fjernet, men det er muligt at gå op til hulen, hvor fundet blev gjort.

Dag 12:

Det lille samfund Saqqaq har givet navn til det fortidsfolk, der i utallige generationer levede i dette område. Arkæologer har fundet beviser for mere end 5.000 års beboelse omkring Saqqaq, hvilket har kastet lys over Grønlands tidligste historie. Men Saqqaq lever ikke kun i fortiden. Folk bor stadig langs denne kyst, og byen rummer bl.a. et af verdens nordligste drivhuse. Til gengæld er der ingen permanent ferskvand i den lille bygd. Så de lokale udvinder drikkevand fra isflagerne.

Is fylder meget i landskaberne i denne del af verden. Ikke mindst i form af de mægtige gletsjere, der glider som frosne floder fra Grønlands indre. Blandt de mest spektakulære af disse er Equip Sermia-gletsjeren. En stor del af året er gletsjeren nærmest utilgængelig, men i sommermånederne er det muligt at sejle helt op til gletsjervæggen, der rejser sig lodret op af havet. Skibet vil følge gletsjeren adskillige kilometer, og det anbefales på det varmeste at opleve dette skue fra dækket. Det er fra gletsjervægge som denne, at isbjerge fødes. Under knagen og bragen falder enorme isklumper i havet, hvor de fortsætter livet som flydende isbjerge. Nogle gletsjere er mere aktive end andre, men Equip Sermia er blandt de hurtige med en topfart på omkring 30 m i døgnet.

Du nøjes ikke med at opleve dette skue fra dækket. Nej, du skal endnu tættere på. Så gummibådene sættes i vandet, og snart sejler du ind og ud mellem de nyfødte isbjerge, der netop har påbegyndt deres rejse ud over Polarhavene. Medbring masser af film eller memory-kort for fotomulighederne under denne sejlads er i verdensklasse.

Dag 13:

De sidste mange dage har du sejlet igennem nogle af verdens smukkeste farvande - men du har stadig et af rejsens absolutte højdepunkter til gode. For når det kommer til polarlandskabernes kolossale dimensioner og enestående skønhed, findes der intet andet sted som Illulissat.

Illulissat betyder »isbjerg« på det lokale sprog. Navnet er velvalgt, for byen ligger mellem fjeldene i Jakobshavns storslåede isfjord. Fjorden er optaget på UNESCOs liste over verdens naturarv for sin unikke natur, og det er ikke svært at se hvorfor. Det meste af året er fjorden propfyldt med mægtige isbjerge, der vugger stille og roligt rundt mellem hinanden og danner et ubrudt landskab af hvide og blå nuancer, der glimter lystigt under den stærke polarsol. Al denne is stammer fra Jakobshavns-gletsjeren, der er en af de mest kælvende gletsjere i verden. Flere isbjerge fødes her end noget andet sted på den nordlige halvkugle, og resultatet er et flydende islandskab i evig bevægelse. Under særlige omstændigheder kan disse flydende isklumper nå vidt omkring, og nogle er endda blevet set så langt sydpå som New York.

Kaptajnen fører skibet ind og ud mellem isbjergene, inden der lægges til kaj ved Illulissat. Illulissat er en ganske stor by efter grønlandske standarder. Omkring 4.000 indbyggere bor her, og de har selskab af ikke mindre end 6.000 slædehunde. Mange steder vil du se slæder stå foran husene. Der er mange forskellige typer, der adskiller sig fra hinanden både i design og funktion. De mindste slæder bruges til at transportere en enkelt person, mens de større slæder bruges til jagt samt transport af materiel. Du har god tid til at udforske den fascinerende by. Shop i de små butikker, nyd stemningen på den travle havn eller besøg det spændende museum dedikeret til den store eventyrer og antropolog Knud Rasmussen.

Sidst på dagen letter ekspeditionsskibet igen anker og fortsætter rejsen sydpå gennem de arktiske farvande. Det er værd at bruge en stund på at nyde udsigten fra dækket. Herfra vil du se havfugle søge føde på havet, og med lidt held får du øje en af de mange hvaler, der søger op langs disse kyster i sommermånederne.

Dag 14:

Den lille, afsidesliggende bygd Itilleq ligger på en ø uden naturligt ferskvand. Alligevel har omkring 130 indbyggere fundet sig til rette på dette sjældent besøgte sted. Bl.a. den tidligere landstingsformand, Hans Enoksen, stammer herfra. Skibet lægger til ved landsbyen, hvor du mødes af en lokal guide, der vil fortælle om livet i byen. Naturligvis er den moderne verden også nået til Itilleq, men alligevel leves livet i den lille bygd stadig meget traditionelt. Derfor giver besøget et flygtigt glimt tilbage i tiden til et Grønland, der ikke længere eksisterer ret mange steder.

Resten af dagen går med at sejle sydpå langs kysten. Landskaberne her er anderledes end længere nordpå. Der er mindre is, og kysterne består af klippeskær og små skærgårdsøer. Nogle øer synes helt bare og golde, mens grønne enge og vilde blomster andre steder lyser op i landskabet. Når man står i Illulissat og kigger ud over de endeløse ismarker, kan det være svært at forstå, hvordan nogen kunne give denne ø navnet »Grønland«. Men i det sydlige Grønland har du grunden. Faktisk er Grønland hjem for mere end 500 forskellige plantearter, der har formået at skabe sig en eksistens i den korte, men intense, arktiske sommer. Deriblandt fem forskellige orkidéer. De pibler frem og fylder landskaberne med liv og stærke farver, så snart sneen smelter i den lune forårssol.

Også dyrelivet er rigt på disse kanter. Så hold kikkerten parat, for man ved aldrig, om en fugl eller to svæver forbi. Eller en hval måske bryder havoverfladen nær båden for at trække luft.

Dag 15:

Tidligt denne morgen dukker Kangerlussuaq atter op i horisonten. Du går fra borde fra morgenstunden, men flyet mod Danmark afgår først om aftenen, så du har en hel dag til at udforske Kangerlussuaq og det omkringliggende område. Når tid er, går turen til lufthavnen, hvor flyet mod Danmark står klar.

Dag 16:

Du ankommer til København først på dagen.