Louise Holm Nielsen
Rejsekonsulent
Afd.: København
Tlf.: 87349406
E-mail:
Louise Holm Nielsen har altid haft hang til eventyr. Denne appetit på verden startede tidligt med en seks måneder lang rygsækrejse gennem Sydøstasien efterfulgt af fire måneders rejse gennem Ecuador, Galapagos, Peru, Bolivia, Brasilien og Venezuela. Siden er Louise aldrig stoppet med rejseriet - om end komfortniveauet er højnet en del siden. Ikke mindst når rejserne går til områder som Mauritius, Østafrika eller Patagonien.
Med en sådan lyst til at opleve verden, var det nærliggende for Louise at søge ind i rejsebranchen, hvor hun blev uddannet hos FDM Travel. I godt 11 år har både kunder og kollegaer indtil nu nydt godt af Louises store viden om især Sydamerika, Østafrika og Mauritius. Men hun taler også ud fra egne erfaringer, når det kommer til gorillaer i Uganda, vandreturer ad inka-stien til Machu Pichu i Peru eller flyveture i luftballon over Masai Maras dyrerige savanner i Kenya. Det samme gælder for den sags skyld hval- og spækhuggersafarier i Argentina, bjørne på tæt hold i Vestcanada eller svømmeture med pingviner og søløver på Galapagos. Hun har også besteget de høje sandklitter i Namibias ørken, sejlet rundt om Kap Horn i Ildlandet, oplevet Filippinernes utallige tropeøer samt - seneste - udforsket Indiens sydende basarer og overdådige paladser med mand og barn.
Så næsten ligegyldigt hvor rejsen går hen, eller hvordan rejsen skal foregå, kan Louise med garanti hjælpe til at gøre rejsen til en oplevelse udover det sædvanlige.
Louise Holm Nielsen har speciale i følgende rejsemål
Få et tilbud på din rejse
Har du rejsedrømme der skal realiseres? Vi giver dig gerne et uforpligtende tilbud på din næste rejse. Udfyld felterne nedenfor, og vi vil derefter kontakte dig for at hjælpe med at realisere din drømmerejse.